You are currently browsing the Indretning category
Displaying 1 - 4 of 4 entries.

Indret dig til ro

  • Posted on april 4, 2012 at 08:46
Balkon (Foto: MinAltan.dk)

Balkon (Foto: MinAltan.dk)

En stresset hverdag er dagligdag for mange. Vi har tusindvis af aftaler, arbejder både hjemmefra og ude, vi har familie og fritidsinteresser, som skal passes, og så meget desto mere, skal der være mulighed for ro i hovedet, når man kommer hjem efter en lang og presset dag.

Smid ud og ryd op

Vores hjem påvirker os, og derfor gør indretningen af det også. Faktisk kan et rodet hjem forstærke den pressede følelse, du allerede har. Mange ting, som ikke bliver brugt, men bare flyder, skaber rod i hovedet og også stress. Derfor er det vigtigt, at du rydder op i alt, hvad du har og gør dig klart, om det virkeligt er noget, du har brug for. Sørg desuden for at finde et sted i din lejlighed, hvor du kan sidde uforstyrret et stykke tid hver dag. Så har du pludselig mulighed for at samle tankerne lidt igen.

Tænk i lys og luft

En god idé er også at gøre sig nogle overvejelser om, hvor lyst der er i lejligheden. Mal væggene i lyse farver, brug lette og flytbare møbler og gardiner, så dine rum føles mindre tyngende at være i. En anden mulighed for at få mere lys ind i lejligheden er ved hjælp af en altan eller balkon. Her har du mulighed for at lukke døren til virkeligheden op og få naturligt lys og luft direkte ind i din bolig.

Du kan se eksempler på balkoner her!

Share

Boligindretning – Bliv inspireret i dit arbejdsværelse

  • Posted on marts 15, 2012 at 10:15
Arbejdsværelse (Foto: in-design.dk)

Arbejdsværelse (Foto: in-design.dk)

Mange arbejdsværelser er ikke just overskuelige. Papirer og mapper ligger i bunker hulter til bulter, gamle kaffekrus og tallerkener er strandede på reoler og borde, og stemningen er i det hele taget meget tung. Det kan være svært at koncentrere sig, når det hele flyder. Tænk systematisk, både når du går til dit arbejde, men også i den måde du indretter det sted, hvor du skal tænke og udføre dit arbejde.

Skab orden

For at kunne overskue dine næste arbejdsprojekter, bør der være overskueligt omkring dig. Hvis der er kaos i dit arbejdsmiljø, kan der let komme kaos i dit hoved. Hvis du derimod træder ind i rum, hvor der er lyst, hyggeligt, men ryddet, er der overskud og plads til at komme i gang med sagerne. En simpel måde at skabe orden og få de gamle ting af vejen, er ved at indrette sig med en masse hylder og skabe. Vælg nogle som kan hænge på væggen i enkelt design og lyse farver. Og i stedet for at lave bunker på hylderne, kan du købe kasser i forskellige størrelser og farver, hvor du kan opbevare sager og løse papirer. Ved at gemme tingene væk på den måde, skaber du et bedre udsyn og overskuelighed i rummet, samtidig med at det giver dig chancen for at sætte dine ting i system.

Det bør ikke være et dårligt arbejdsklima, som forringer dit arbejde.

Share

Indret det perfekte køkken

  • Posted on februar 16, 2012 at 09:50
Køkken (Foto: Bolius.dk)

Køkken (Foto: Bolius.dk)

Der er mange ting, du skal tænke over, hvis du har besluttet at rokere om i køkkenet. Hvilken stil vil du gå efter? Hvilke design er de fedeste og passer til din smag? Og hvilken funktion vil du gerne have, dit køkken skal udfylde? Køkkenverdenen kan være en jungle, men faktisk er det meget enkelt. Du skal bare gå logisk frem.

Skab stilen

Allerførst er det vigtigt, at du gør dig klart, hvilken stil der passer til dig. Er du til naturmaterialer eller klassisk sort? Skal du holde det i industrielle, grå farver eller måske mere kaste dig over en lidt retro pastelfarveskala? Mulighederne er mange, og det er i princippet kun din fantasi – og eventuelt din pengepung – der sætter grænser. Desuden er der mange, som gerne vil videre føre stilen fra resten af rummene i deres bolig. Det eneste, du skal holde dig for øje, er, at køkkenet som regel skal bruges til et samlingspunkt. Så indret i lyse farver, så det åbner rummet og giver plads til lys og liv.

Skal der være kogeø?

Indretningen af dit køkken er et meget bredt felt at bevæge sig ind på. Men der er nogle helt indlysende begrænsende faktorer. Pladsen kan gøre det umuligt for eksempel at begynde at tale om et samtalekøkken, mens budgettet kan holde dig fra at købe nye, dyre designermøbler. Men derudover er der nogle ting, som kan være gode at tænke med fra starten:

  • Køkkenet er som sagt et samlingspunkt, og derfor skal der være gode muligheder for at sidde ned og nyde sin morgenmad eller eftermiddagskaffe.
  • Er der plads til en kogeø eller ikke?
  • Skabe, skabe, skabe. Opbevaring er et nøgleord i et velfungerende – specielt, hvis der ikke er særlig megen plads. Så gør dig umage, når du vælger skabe og opbevaringsløsninger.
  • Selvom opbevaring er et hit, så kan du også med fordel tænke i hylder, der kan give dig mulighed for at vise de flotteste af dine køkkenting frem. Flot designede kopper kan for eksempel sende et tydeligt signal om din indretningsstil.

Så er du vist ved at være klar til at give dig i kast med indretningen af dit nye køkken.

Share

Gardiner – Boligens skjulte pynt

  • Posted on februar 3, 2012 at 10:30
Fischer gardiner (Foto: Fischer-Danmark.dk)

Fischer gardiner (Foto: Fischer-Danmark.dk)

Gardiner har en mere central placering i dit hjem og i din boligindretning end du måske tror. Du går sikkert op i din boligindretning og gør dig tanker om, hvilken sofa og lænestol du skal have, og hvad der passer godt sammen. Mange mennesker lægger ikke stor vægt på gardiner, og mange har slet ikke gardiner. Men gæsters øjne drages hurtigt mod vinduerne, hvor lyset kommer fra og rummet ånder. Er dine gardiner neutrale lægger man ikke mærke til dem, men tager de sig uheldigt ud, lægger man mærke til det med det samme. Det er med gardiner, som det er med modetøj. Hvis det ikke sidder perfekt, er det en katastrofe. Men omvendt kan et flot gardin med et smukt mønster løfte et værelses udtryk til andre højder.

Størrelsen betyder noget

I nogle forhold i livet betyder størrelsen ikke noget, men når det kommer til gardiner er størrelsen afgørende. En oplagt måde at få netop det gardin, som kan pynte din lejlighed, som du gerne vil have det, er ved at få dine gardiner syet og monteret professionelt. På den måde sikre du dig, at det produkt du køber sidder som det skal og hverken fylder for meget eller for lidt. Samtidig giver det dig gode muligheder for at få den rette rådgivning og betjening, som gør, at du får det rigtige produkt.

For forskellige gardiner giver forskellige udtryk. Der er f.eks. stor forskel på et anonymt rullegardin eller et farverigt, tykt foldegardin. Fælles for dem er, at de skal være målt rigtigt og hængt op med evne.

Firmaet Fischer gardiner er et af de firmaer, som tilbyder hele pakken fra opmåling til monteringen.

Find et lækkert gardin her.

Share